Test dit barn

Få en kvalificeret test af dit barn

Har du en mistanke eller formodning om, at dit barn ikke udvikler sig motorisk i overensstemmelse med sin alder?


Vil du have dit barn undersøgt i forhold til udfordringer i dagligdagen - fx balance, kognitivt eller udfordringer med både fin- og grovmotorik?


På Thommysminde har vi årelang erfaring i at teste og udrede børn. Én gang for alle.


Der findes en række forskellige tests, som vores børneterapeuter kan bruge for at finde ud af, om dit barn er alderssvarende i motorik - eller om der er grundlag for at iværksætte en træning.


Nogle børn bevilges et motorisk træningsforløb via Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune, fordi man fra enten daginstitution eller fra forældrenes side har en fornemmelse af at noget ikke er helt, som det skal være.


Du kan også som forældre selv vælge at købe en test og finde ud af, hvor dit barn ligger i forhold til den motoriske udvikling.


Vi tilbyder forskellige typer test

MOVEMENT ABC (til børn fra ca. 3 år og opefter)


Formålet med Movement ABC er overordnet at identificere og vurdere motoriske vanskeligheder hos børn.


Testen foregår i et rum specielt indrettet til formålet. De fleste børn testes uden mor eller far, fordi det kan være forstyrrende for barnet, hvis de også opholder sig i rummet.


Hvis barnet ikke kan undvære mor eller far, er det meget vigtigt, at du som forælder blot iagttager hvad der sker, og IKKE siger noget undervejs.


Testen tager ca. 60 minutter (ca. 45 minutter til test og ca. 15 minutter til sammentælling af score). I de fleste tilfælde får du svar på testen med det samme.


Pris: kr. 700,00 med mundtlig tilbagemelding

BAYLEY (til børn fra 0 til ca. 3 år)


Formålet med Bayley-testen er at vurdere spæd- og småbørnsudvikliing indenfor områderne kognition, sprog og motorik med henblik på at opdage eventuelle udviklingsforsinkelser.


Der testes på forskellige dele:

  • Den kognitive del - det der sker i hjernen - bl.a. opfatte og forstå.
  • Den sproglige del - hvordan reagerer barnet på stemme og toneleje i forhold til omgivelserne.
  • Den motoriske del - hvordan er barnet i fin- og grovmotorik.


Testen tager ca. 60 minutter, og du får i de fleste tilfælde svar på testen med det samme.


Pris: kr. 700,00 med mundtlig tilbagemelding

Vil du have dit barn testet på Thommysminde?

Ring T. 75 87 33 94 og få en tid.


Forud for testen kan du blive ringet op af en af vores børneterapeuter, så I kan få en snak omkring de udfordringer, I oplever. Ud fra det kan vi vurdere hvilken form for test eller undersøgelse, der vil være bedst.