GLA:D Forløb
GLA:D Forløb
GLA:D-forløb er for dig, der har fået konstateret let til moderat artrose (tidligere slidgigt) i enten knæ eller hofte. Forløbet øger dine muligheder for at forbedre din bevægelighed og lærer dig at tackle dine smerter i knæ og hofte, så du oplever bedre livskvalitet og måske undgår en operation.
GLA:D er for dig der oplever
- Slidgigt i knæ eller hofter
- Gigtsmerter
- Nedsat funktion i hofte eller knæ
- Smerter i muskler og led
- Ømme og stive led
Sådan foregår glad på thommysminde
Træningen er individuelt tilpasset og tilrettelagt af GLA:D-uddannet fysioterapeut. Der vil oftest være mulighed for at få en henvisning fra egen læge til GLA:D forløbet
Inledende forundersøgelse
Et GLA:D-forløb på Thommysminde indledes med en grundig forundersøgelse hos en af vores specialuddannede fysioterapeuter. Her afdækker vi sammen, hvordan forløbet skal tilpasses, så det passer til netop dig. Efter forundersøgelsen får du undervisning i bl.a. det at have slidgigt, hvorfor du skal træne, og hvordan du lever med slidgigten.
Træningen
Du vælger selv, om du vil følge træningen hos fysioterapeuten, på et af vores hold eller træne derhjemme to gange ugentligt i 6 uger. Desuden modtager du undervisning á ca. 1,5 times varighed, en individuel konsultation hos en fysioterapeut samt en individuel opfølgning 3 måneder efter træningens ophør.
Efter 6 uger
Efter de første 6 uger fortsætter forløbet med hjemmetræning eller på hold, og du har mulighed for efter 3 måneder at blive undersøgt igen og gennemgå de samme målinger som ved starten, for at se om du har rykket dig i forhold til før forløbets start. Alle patienter med artrose i hofte og knæ kan deltage i træningen, som også giver stort udbytte for selv meget aktive patienter.